MDR-10RBT

Hvad er trådløs BLUETOOTH-teknologi?

Trådløs Bluetooth®-teknologi er en kortrækkende, trådløs teknologi, der aktiverer trådløs datakommunikation mellem digitale enheder, f.eks. en computer eller et digitalkamera. Trådløs BLUETOOTH-teknologi fungerer inden for et område på ca. 10 meter.
Det er almindeligt at tilslutte 2 enheder, men nogle enheder kan tilsluttes til flere enheder på samme tid.
Du behøver ikke bruge et kabel til tilslutning, og det er heller ikke nødvendigt, at enheder vender mod hinanden, som det er tilfældet med infrarød teknologi. Du kan f.eks. bruge en sådan enhed i en taske eller lomme.
BLUETOOTH-standard er en international standard, der understøttes af tusindvis af firmaer over hele verden, og som anvendes af forskellige firmaer over hele verden.

Kommunikationssystem og kompatible BLUETOOTH-profiler på headsettet

Profiler er en standardisering af funktionerne for hver BLUETOOTH-enheds specifikationer. Headsettet understøtter følgende BLUETOOTH-version og -profiler:
Kommunikationssystem:
BLUETOOTH-specifikation ver. 3.0
Kompatible BLUETOOTH-profiler:
  • A2DP (Advanced Audio Distribution Profile): Afsendelse og modtagelse af lydindhold af høj kvalitet.

  • AVRCP (Audio Video Remote Control Profile): Styring af A/V-udstyr, pause, stoppe, starte afspilning, osv.

  • HSP (Headset Profile)*: Tale i telefonen(betjene telefonen.

  • HFP (Hands-free Profile)*: Tale i telefonen/betjene telefonen med håndfri funktion.

* Når du bruger en BLUETOOTH-mobiltelefon, der understøttes af både HFP (Hands-free Profile) og HSP (Headset Profile), så indstil den til HFP.
Bemærkninger
  • Før du kan bruge BLUETOOTH-funktionen, skal den BLUETOOTH-enhed, der skal tilsluttes, bruge den samme profil som headsettet. Selvom enheden har den samme profil, kan funktionerne være forskellige. Dette afhænger af specifikationerne.

  • På grund af egenskaberne ved trådløs BLUETOOTH-teknologi, forsinkes den lyd, der afspilles på headsettet, en lille smule i forhold til den lyd, der afspilles på BLUETOOTH-enheden, når der tales i telefonen, eller når der lyttes til musikken.

  • Brug ikke BLUETOOTH-funktionen på et fly. Radiobølgerne kan forårsage fejl i flyets instrumenter og resultere i alvorlige ulykker.